Bag om research: sådan bygger vi en kildemappe fra idé til færdigt materiale

Det starter med en idé, der er for stor

Når et hold begynder på forløbet om research og kildearbejde, medbringer hver deltager en idé til en historie. Næsten alle ideer er for brede: en kommunes budget, en lokal virksomheds arbejdsmiljø, en forening, der ændrer kurs. Første opgave er ikke at finde noget, men at indsnævre. Vi beder deltagerne formulere ideen som et spørgsmål, der kan besvares med dokumenter, data eller personer, og som kan afgrænses i tid.

Jeg underviser i arbejdsflow, så jeg kigger især på, hvordan spørgsmålet bliver til en plan. Hvem skal kontaktes først? Hvilke dokumenter kan hentes uden at ringe til nogen? Hvad skal være på plads, før det første interview aftales? Deltagerne skriver planen på ét ark, og arket bliver siddende på bordet hele forløbet, så de kan se, hvornår de afviger fra den, og hvorfor.

• Formulér ideen som et spørgsmål, ikke et emne
• Afgræns i tid, sted og berørte parter
• Skriv første plan på ét ark

Kildemappen: ét sted for alt, hvad du finder

Den vigtigste vane, vi træner, er kildemappen. Alt, hvad deltagerne finder, lægges i en fælles struktur med faste felter: hvad er det, hvor kommer det fra, hvornår er det hentet, og hvem har skrevet eller sagt det. Det lyder tørt, men det er forskellen på en research, man kan overdrage til en kollega, og en, der kun findes i ét hoved.

Vi bruger enkle værktøjer, ofte bare et regneark og en mappestruktur med ensartede filnavne. Pointen er ikke teknikken, men disciplinen. Når en deltager tre uger inde i sin research skal finde et tal, hun har set, kan hun gøre det på under et minut. Og når et citat skal kontrolleres, ligger oprindelsen lige ved siden af.

Nogle deltagere synes i starten, at skemaet tager tid fra selve researchen. Det går som regel over, første gang de skal finde en kilde igen.

• Faste felter: indhold, afsender, dato for hentning
• Ensartede filnavne, så intet går tabt
• Notér også det, du valgte fra, og hvorfor

Vurdering af kilder foregår højt, ikke i hovedet

Når kilderne er samlet, gennemgår holdet dem sammen. Vi stiller de samme spørgsmål til hver: Hvem har skabt den? Hvad ved afsenderen af egen erfaring, og hvad har vedkommende fra andre? Hvilken interesse har afsenderen i, at du tror på det? Er der en anden kilde, der uafhængigt siger det samme?

At sige vurderingen højt har en praktisk effekt. Deltagerne opdager, at de ofte har accepteret en oplysning, fordi den stod i et pænt dokument. En deltager fra en kommunikationsafdeling opdagede, at et tal, hun havde brugt i årevis, stammede fra en pressemeddelelse, som igen citerede en rapport, ingen havde læst. Det er den slags fund, der ændrer måden, man arbejder på.

Dokumentation undervejs, ikke bagefter

Mange venter med at dokumentere, til teksten er skrevet. Så er halvdelen glemt. Vi lader deltagerne føre en kort logbog over hver arbejdsdag: hvad blev gjort, hvem blev kontaktet, hvad kom der ud af det, og hvad er næste skridt. Logbogen er også en hjælp, når historien skifter retning, hvilket den næsten altid gør.

Vi øver desuden at gemme kilder, så de kan genfindes: skærmbilleder med dato, hentede dokumenter i oprindelig form, noter fra samtaler med tidspunkt. Det handler ikke om mistillid til sig selv, men om at kunne stå ved sit materiale, hvis nogen spørger. I en uddannelsessammenhæng betyder det, at vi kan gennemgå deltagerens proces og give feedback på selve arbejdsgangen, ikke kun på resultatet.

• Kort logbog hver arbejdsdag
• Gem skærmbilleder med dato og kilde
• Notér samtaler med tidspunkt og navn

Når researchen går i stå

Alle deltagere rammer en mur: en kilde, der ikke svarer, et dokument, der ikke findes, en påstand, der ikke lader sig bekræfte. Her bruger vi holdets samlede erfaring. Hver uge sætter vi tid af til at fremlægge, hvor man sidder fast, og de andre foreslår veje videre: en anden afsender, en anden indgang til samme oplysning, eller en omformulering af spørgsmålet.

Nogle gange er svaret, at historien ikke holder. Det er også et resultat, og vi behandler det som et. At kunne lægge en idé fra sig med en begrundelse i kildemappen er en del af håndværket, og det er en erfaring, de fleste fagfolk ikke har fået lov at øve i en tryg ramme.

Det færdige materiale er en overdragelse

Forløbet slutter ikke med en tekst, men med et samlet researchmateriale: kildemappe, logbog, en kort oversigt over, hvad der er sikkert, hvad der er sandsynligt, og hvad der stadig er åbent. Materialet skal kunne læses af en anden, som derefter kan skrive historien uden at ringe til deltageren.

Det er et realistisk mål, ikke en garanti for noget bestemt bagefter. Men deltagerne forlader forløbet med en arbejdsmetode, de kan bruge i kommunikationsarbejde, i foreningsarbejde eller i egne projekter. Newsorena er et uafhængigt undervisningssted, og vi udgiver ikke selv historier. Vi træner håndværket, så du kan bruge det, hvor du arbejder.

• Kildemappe og logbog som afleveringsmateriale
• Oversigt: sikkert, sandsynligt, åbent
• Skal kunne læses uden din forklaring