Det åbne spørgsmål: hvad det er, og hvorfor det bærer interviewet

Et ord, der lyder simplere, end det er

Et åbent spørgsmål er et spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej, og som ikke har et svar gemt i selve formuleringen. På kurset hører vi ordet fra første dag, og næsten alle nikker genkendende. Alligevel viser de første rollespil, at de fleste stiller lukkede spørgsmål, når de bliver nervøse. Det er menneskeligt: Et lukket spørgsmål giver et hurtigt, sikkert svar og føles som fremdrift.

Forskellen er let at forklare og svær at holde fast i. Spørger du: 'Var forløbet langt?', får du et ja. Spørger du: 'Hvordan oplevede du forløbet fra start til slut?', får du en beretning, hvor den, du taler med, selv vælger, hvad der fylder. Det er den beretning, du bagefter kan bruge, kontrollere og følge op på.

I interviewteknik på Newsorena bruger vi ordet som et fælles værktøj. Når en deltager lytter sin egen optagelse igennem, kan vi pege på et konkret sted og sige: her lukkede du samtalen. Et fælles ord gør feedbacken præcis, og det er hele pointen med et fagudtryk.

Lukket og åbent: de to slags i praksis

Et lukket spørgsmål har sin plads. Skal du bekræfte et navn, en dato eller en titel, er det netop det rigtige værktøj, fordi du vil have et entydigt svar. Problemet opstår, når lukkede spørgsmål bruges til at forstå noget. Så får du bekræftelser i stedet for indsigt, og du risikerer at lægge dine egne antagelser ind i den andens mund.

Et åbent spørgsmål begynder ofte med hvordan, hvad eller hvorfor, men ordet alene gør det ikke åbent. 'Hvorfor var det en dårlig beslutning?' er stadig ledende, fordi dårlig ligger i spørgsmålet. Det åbne spørgsmål er neutralt i sin formulering og lader den anden bestemme vurderingen. Det er en finere skelnen, end mange tror, og den øves bedst på egne eksempler.

Når du går dine egne spørgsmål efter, så læg mærke til tre ting: om svaret kan være et enkelt ord, om spørgsmålet indeholder en vurdering, og om det dækker mere end ét emne ad gangen. Bare de tre kontroller fjerner en stor del af de svage formuleringer.

• Lukket: kan besvares med ja, nej eller et enkelt faktum
• Åbent: inviterer til en beskrivelse i den andens egne ord
• Ledende: indeholder allerede en vurdering, selv om det starter med hvordan

Hvorfor et åbent spørgsmål ikke altid er nok

Mange tror, at man er færdig, når man har lært at stille åbne spørgsmål. Men et åbent spørgsmål kan også blive for bredt. 'Fortæl mig om dit arbejde' giver ofte et indøvet standardsvar, som du har hørt før. Den, du taler med, vælger den sikre vej, og du får det, der allerede står på hjemmesiden.

Kunsten er at gøre spørgsmålet åbent og samtidig afgrænset. 'Hvad skete der den første uge, efter beslutningen var truffet?' er åbent, men peger på et bestemt tidsrum og en bestemt situation. Det inviterer til en konkret erindring frem for en generel holdning, og konkrete erindringer er det, der kan prøves mod andre kilder.

Det er også her, spørgsmålet møder resten af faget. Et konkret svar kan du faktatjekke, et generelt svar kan du kun citere. Derfor tænker vi forberedelse og spørgeteknik sammen på kurset: Det, du vil kunne dokumentere bagefter, bestemmer, hvordan du spørger undervejs.

Opfølgningen er der, hvor samtalen bliver brugbar

Det første spørgsmål sætter retningen, men det er opfølgningen, der giver substans. Et åbent spørgsmål, som ikke følges op, ender som en monolog, du ikke kan bruge til noget. Den enkleste opfølgning er at gentage et ord fra svaret og lade det hænge: 'Uventet?' Mange uddyber uden yderligere opfordring.

En anden opfølgning er at bede om et eksempel. 'Kan du give mig et konkret tilfælde?' flytter samtalen fra mening til hændelse. Det kræver, at du lytter efter det, der er sagt, og ikke kun efter det næste punkt på din liste. Her går mange glip af det bedste i deres egne optagelser, fordi de allerede er i gang med at formulere næste spørgsmål.

Stilhed hører også med. Når du venter to sekunder længere, end det føles naturligt, fylder den anden ofte pausen med det, hun først havde tænkt at udelade. Det virker ikke som trick, men som almindelig høflighed over for en, der skal tænke sig om.

• Gentag et nøgleord fra svaret og lad det stå
• Bed om et konkret eksempel i stedet for en generel holdning
• Vent lidt længere, end du har lyst til

Sådan øver du det, så det sidder i samtalen

Det hjælper ikke at læse om åbne spørgsmål; du skal høre dig selv stille dem. På kurset øver vi i rollespil, hvor en deltager interviewer en anden om et rigtigt emne fra vedkommendes eget arbejde. Samtalen optages, og bagefter lytter I den sammen og markerer hvert spørgsmål som åbent, lukket eller ledende. Det er ofte ubehageligt og næsten altid lærerigt.

Du kan øve det på egen hånd uden kursus. Optag en samtale med en kollega, der har sagt ja til det, og skriv dine egne spørgsmål ned ordret. Streg alle, der kan besvares med ja eller nej. Omskriv dem derefter, og prøv igen ved næste lejlighed. Efter få runde falder det naturligt, og du opdager, at du går mindre efter manuskriptet.

Forbered gerne tre til fem åbne spørgsmål frem for en lang liste. En kort ramme giver dig plads til at lytte, og det er lytningen, der skaber de gode opfølgninger. Listen er et sikkerhedsnet, ikke et manuskript.

Når ordet bliver til vane

Det åbne spørgsmål er ikke en regel, du overholder, men en måde at placere dig på i samtalen: Du lader den anden fortælle, og du bestemmer kun rammen. Sådan en vane kommer ikke af at forstå begrebet, men af at høre sig selv fejle og prøve igen med en, der giver ærlig feedback.

Det er derfor, vi lægger vægt på gennemgang af egne optagelser. Optagelsen lyver ikke, og den viser præcis, hvor du lukkede en dør, du havde brug for at holde åben. Over tid skifter du fra at spørge for at få bekræftet til at spørge for at forstå, og det mærkes i alt, hvad du bagefter skriver.