Et citat, der ikke holdt: Sofies kursusforløb i faktatjek

En deltager med et færdigt udkast

Sofie arbejder med kommunikation i en mellemstor virksomhed og meldte sig til vores forløb i kildekritik og faktatjek en tidlig oktoberuge. Hun havde ikke tænkt sig at blive journalist. Hendes opgave var at skrive en længere intern artikel om et lokalt byggeprojekt, og hun ville gerne vide, om hun gjorde det rigtigt.

Allerede første aften lagde hun sit udkast på bordet. Det var velskrevet, og hun var tilfreds med det. Hun havde to citater, et par tal om projektets omkostninger og et billede, hun havde fundet i en gammel mappe. Alt sammen føltes sikkert, fordi hun havde set det mange gange.

Jeg bad hende om ikke at forklare, hvorfor det var rigtigt, men at vise mig, hvordan hun kunne gøre det synligt for en anden. Det spørgsmål er næsten altid begyndelsen. Det flytter fokus fra følelsen af at vide noget til evnen til at dokumentere det.

Spørgsmålet, der ændrede arbejdet

Vi gik ind i udkastet linje for linje og mærkede hver oplysning med én af tre betegnelser: set med egne øjne, hørt fra en kilde eller overtaget fra et andet dokument. Sofie blev overrasket over, hvor meget der faldt i den sidste gruppe. Næsten alle tallene stod i den.

Det er en enkel øvelse, men den gør noget ved de fleste deltagere. Man opdager, at en stor del af en tekst hviler på andres ord, uden at man har tjekket, hvor de selv har det fra. Det er ikke en fejl i sig selv, men det er noget, man skal vide om sin egen tekst.

Sofie sagde bagefter, at hun aldrig havde skelnet mellem at kende en oplysning og at kunne pege på dens oprindelse. Fra det øjeblik læste hun sit eget udkast som en fremmed ville gøre.

• Set selv, hørt fra kilde eller overtaget fra dokument
• Hver oplysning får en mærkat og en kilde
• Det mest sikre føles ofte som det mindst undersøgte

Citatet, der viste sig at være noget andet

Det ene citat i udkastet stammede fra en medarbejder, som Sofie huskede at have hørt sige det til et møde. Hun havde skrevet det ned fra hukommelsen og senere rettet det lidt til, så det lød pænere. Vi spurgte, om der fandtes en optagelse eller et referat.

Det gjorde der. Da hun læste referatet igennem, stod der noget lignende, men med en vigtig forskel: medarbejderen havde talt om en plan, ikke om en beslutning. I Sofies version lød det, som om beslutningen var truffet. Det var en lille forskydning i ordvalget, men den ændrede meningen.

Hun ringede til medarbejderen, læste citatet op og fik det rettet med dennes godkendelse. Samtalen tog fem minutter. Uden den ville teksten være gået ud med en sikker, men forkert gengivelse. Det er sådan, fejl typisk opstår: ikke af ond vilje, men af en venlig hukommelse.

Tallene og billedet

Omkostningstallene var næste skridt. Sofie havde dem fra et oplæg, men oplægget angav ikke, om beløbene var med eller uden moms, og om de dækkede hele projektet eller kun første etape. Vi øvede os i at spørge efter definitionen frem for blot efter tallet.

Hun fandt ud af, at to af beløbene var lagt sammen i oplægget, mens hun havde læst dem som adskilte. Når man ved det, kan man vælge at skrive det tydeligt eller lade være at bruge tallet. Begge dele er bedre end at lade læseren gætte.

Billedet var sværere. Det var uden dato og afsender, og vi brugte en aften på at finde ud af, hvornår og hvor det var taget, og om vi måtte bruge det. Svaret var, at vi ikke kunne dokumentere det, og billedet blev udskiftet med et, hun selv tog på stedet.

• Spørg efter definitionen, ikke kun efter tallet
• Tjek om beløb er med eller uden moms
• Et billede uden kendt oprindelse bruges ikke

Det, hun tog med hjem

Til sidst lavede Sofie sig en kort tjekliste, som hun kan bruge på alle fremtidige tekster. Den fylder en halv side og følger de samme trin, vi havde brugt på hendes udkast: hvor kommer oplysningen fra, hvem kan bekræfte den, og hvad ville ændre sig, hvis den var forkert.

Det mest værdifulde, sagde hun, var ikke selve metoden, men vanen med at stoppe op. Hun bruger nu en times tid på at gennemgå en tekst, før den sendes videre, og hun har opdaget, at hendes kolleger begynder at spørge efter kilder, når de læser hendes ting.

Jeg vil ikke love, at metoden fanger alt. Den gør dig langsommere og mere opmærksom, og det er netop det, den skal. En tekst, der er tjekket, kan stadig indeholde fejl, men de bliver sjældnere og lettere at finde.