Fem fejl i researchen, der koster tid og troværdighed

Du begynder at søge, før du ved, hvad du leder efter

Den mest almindelige fejl i research er at åbne en søgemaskine uden et klart spørgsmål. Deltagerne på vores kurser kommer ofte med et emne, for eksempel kommunens affaldsordning, og samler så materiale i timevis uden at vide, hvad der mangler. Resultatet er en bunke dokumenter, der ikke peger i nogen retning.

Et emne er ikke et researchspørgsmål. Det bliver først et, når du kan formulere det som noget, der kan besvares med ja, nej eller et tal, og som kan vise sig at være forkert. Skriv spørgsmålet ned, og skriv ved siden af, hvilke svar der ville ændre din vinkel.

Når du har spørgsmålet, kan du vurdere, hvilke typer kilder der kan besvare det: dokumenter, registre, personer eller egne observationer. Det sparer dig for at lede de forkerte steder.

• Formulér ét spørgsmål, der kan modbevises
• Notér, hvilke svar der ændrer vinklen
• Vælg kildetyper, før du søger

Du stoler på den første kilde, der lyder sikker

En kilde, der taler tydeligt og med autoritet, føles troværdig. Men sikker stemme er ikke det samme som godt belæg. Vi ser ofte, at en deltager bygger hele sin research på én person, fordi vedkommende var hurtig til at svare og villig til at citeres.

Spørg dig selv, hvordan kilden ved det, hun fortæller. Har hun set det selv, hørt det fra andre eller læst det et sted? Har hun en interesse i, at du tror på hende? Det er ikke mistænkeliggørelse, men almindeligt håndværk.

Brug som tommelfingerregel to uafhængige kilder til ethvert centralt udsagn, og kald dem uafhængige, kun hvis de ikke har samme oprindelse. To medier, der citerer den samme pressemeddelelse, er én kilde.

• Spørg, hvordan kilden ved det
• Afklar kildens egen interesse
• To uafhængige kilder til centrale udsagn

Du dokumenterer for sent, og så er sporet væk

Mange venter med at notere, hvor en oplysning kom fra, til de skriver teksten. Så kan de ikke længere huske, om tallet stod i en rapport eller blev nævnt i en samtale, og hvilken version af dokumentet de læste.

Før et enkelt researchlog fra første dag. Skriv dato, kilde, hvad du fik at vide, og hvor sikker du er. Gem dokumenter i den udgave, du læste dem, og tag skærmbilleder af sider, der kan ændre sig.

Loggen gør det også muligt at aflevere arbejdet til en kollega eller en redaktør, der skal kunne følge dit spor. På kurset øver vi netop det: en anden deltager skal kunne genfinde dine kilder uden at spørge dig.

• Log dato, kilde og sikkerhedsgrad
• Gem dokumentet i den version, du læste
• Test, om en anden kan følge sporet

Du leder kun efter det, der bekræfter din idé

Når vi har en vinkel, vi kan lide, ser vi uden at mene det efter materiale, der understøtter den. Modstridende oplysninger bliver afvist som undtagelser eller overset helt. Det er ikke ond vilje, men en naturlig tilbøjelighed, som du må arbejde bevidst imod.

En enkel øvelse er at bruge en time på at forsøge at afkræfte din egen antagelse. Hvem ville være uenig, og hvilke tal ville de pege på? Find den stærkeste modsatte forklaring, og undersøg, om den holder.

Hvis din historie overlever det, står den stærkere. Hvis den ikke gør, har du sparet dig for at udgive noget, der var skævt. I begge tilfælde ved du mere, end da du begyndte.

• Afsæt en time til at afkræfte din vinkel
• Find den stærkeste modsatte forklaring
• Læg modstridende oplysninger i loggen

Du researcher uden en plan for, hvornår du er færdig

Research har ingen naturlig slutning. Der er altid en kilde mere at ringe til, et dokument mere at gennemgå. Uden en plan kan arbejdet vokse, til deadline overhaler dig, og du står med meget materiale og for lidt tekst.

Sæt en ramme før start: hvor mange timer afsætter du, hvilke tre ting skal du som minimum kunne dokumentere, og hvornår holder du et kort statusmøde med dig selv eller en kollega. Rammen kan justeres, men den skal findes.

Planen hjælper også med at sige fra. Hvis ét spor kræver tre dage og ikke er afgørende, kan du bevidst lade det ligge og skrive i teksten, at spørgsmålet er åbent.

• Afsæt timer til research på forhånd
• Definér tre ting, der som minimum skal dokumenteres
• Hold en kort status midtvejs

Sådan bruger du fejlene som tjekliste i efteråret

Mange begynder nye projekter netop nu, hvor arbejdsåret for alvor er kommet i gang. Det er et godt tidspunkt til at gøre researchen mere systematisk, før vanerne sætter sig fast i travlheden.

Tag et projekt, du har i gang, og gå de fem punkter igennem: spørgsmålet, kildernes baggrund, loggen, modsvaret og rammen. Det tager under en time, og du vil typisk finde mindst ét sted, hvor du kan stramme op.

På kurset i research og kildearbejde øver vi disse trin på deltagernes egne cases, så du får feedback på netop dit materiale og ikke på et konstrueret eksempel.