Hvordan tjekker man egentlig et citat, før det kommer på tryk?

Spørgsmålet, der kommer på første kursusdag

Næsten hver gang vi åbner et nyt hold på forløbet i kildekritik og faktatjek, kommer det samme spørgsmål inden for de første timer: hvordan ved jeg, at et citat er rigtigt, før jeg sender teksten videre? Det lyder enkelt, men svaret afhænger af, hvor citatet kommer fra, hvem der har sagt det, og hvad det skal bruges til. Deltagerne kommer ofte fra kommunikationsafdelinger, foreninger og små virksomheder, hvor en tekst skal ud hurtigt.

Jeg plejer at svare, at et citat er et faktum som alle andre. Det skal kunne føres tilbage til en bestemt person, et bestemt tidspunkt og en bestemt sammenhæng. Kan du ikke pege på dem alle tre, er citatet ikke verificeret, selvom det lyder troværdigt og står i flere tekster.

I de her uger, hvor mange arbejder med årsberetninger, nyhedsbreve og efterårskampagner, ser vi, hvor let et citat glider fra én tekst til den næste uden at blive tjekket. Derfor starter vi med netop dette spørgsmål.

Tre spor, ikke ét: kilde, ordlyd og sammenhæng

Når vi gennemgår et citat på kurset, opdeler vi tjekket i tre spor. Første spor er kilden: Hvem har sagt det, og kan du få bekræftet det direkte hos vedkommende eller i en optagelse? Andet spor er ordlyden: Står der præcis det samme, eller er citatet blevet forkortet, rettet til eller oversat undervejs? Tredje spor er sammenhængen: Betyder sætningen det samme, når den står i din tekst, som da den blev sagt?

Mange nøjes med det første spor og tror, at de er færdige. Men et korrekt gengivet citat kan stadig vildlede, hvis halvdelen af svaret er skåret væk. Deltagerne øver sig på rigtige uddrag fra egne arbejdsopgaver og skriver ned, hvilket spor de har dækket, og hvilket de mangler.

Det tager sjældent mere end ti minutter, når man har vænnet sig til rækkefølgen, og det er langt billigere end en rettelse bagefter.

Hvad gør du, når du ikke kan nå kilden?

Det næstmest stillede spørgsmål er, hvad man gør, når personen ikke svarer, eller optagelsen ikke findes. Her er vores svar ligetil: Du kan ikke forklare det væk. Enten finder du en anden vej til bekræftelse, eller også bruger du ikke citatet som direkte tale.

Det kan fx betyde at omskrive til indirekte tale med en tydelig angivelse af, hvem der står bag, eller at skrive, at oplysningen ikke har kunnet bekræftes. Det er ikke et nederlag, men en ærlig måde at fortælle læseren, hvor sikker du er. På kurset øver vi formuleringer, der markerer graden af sikkerhed uden at blive tunge eller undskyldende.

Vi taler også om pres. Når en leder vil have teksten ud inden fyraften, er det let at lade tvivlen vige. Deltagerne får metoder til at sige fra på en saglig måde og til at foreslå et alternativ i stedet for blot at sige nej.

• Ring eller skriv til kilden og få citatet bekræftet i hendes eget ordvalg
• Bed om optagelsen eller referatet, hvis der findes et
• Skift til indirekte tale, når ordlyden ikke kan dokumenteres
• Skriv åbent, hvad der er bekræftet, og hvad der ikke er

Billeder og tal følger samme logik

Spørgsmålet om citater fører næsten altid videre til billeder og tal. Et fotografi kan være ægte og alligevel stå i en forkert sammenhæng: taget et andet sted, en anden dag eller i en anden anledning end billedteksten påstår. Vi viser deltagerne, hvordan de kan søge efter oprindelsen, læse billedets metadata med forbehold og sammenligne med andre optagelser fra samme begivenhed.

Med tal er faldgruberne andre. Procenter uden grundtal, sammenligninger mellem forskellige perioder og gennemsnit, der skjuler store udsving, går ofte ubemærket forbi. Vi øver i at spørge efter tallets kilde, definition og tidsrum, før det bruges.

Fælles for alle tre typer er, at tjekket handler om at kunne dokumentere vejen tilbage. Ikke om mistro til andre, men om at kunne stå ved det, du udgiver, når nogen spørger.

Sådan bliver det en vane og ikke en ekstra opgave

De fleste deltagere siger i begyndelsen, at de ikke har tid til al den kontrol. Erfaringen er, at tiden falder, når tjekket bliver en fast del af arbejdsgangen frem for noget, man klistrer på til sidst. Vi arbejder med en enkel log, hvor hver oplysning får en kilde, en dato og en status.

Loggen behøver ikke være avanceret. Et fælles dokument eller et ark på papir virker, så længe alle i teamet bruger det på samme måde. Så kan en kollega overtage teksten uden at skulle gætte, hvad der er tjekket.

Vi lægger også vægt på rækkefølgen: Tjek de oplysninger, der bærer teksten, først, og de små detaljer bagefter. På den måde bruger du tiden, hvor risikoen er størst, og du kan stadig nå at stoppe, hvis noget ikke holder.

• Én linje pr. oplysning med kilde, dato og status
• Tjek det, der bærer teksten, før detaljerne
• Gem bekræftelser, så en anden kan se dem senere

Hvad kurset giver dig, og hvad det ikke gør

Forløbet i kildekritik og faktatjek giver dig faste metoder, du kan bruge på dine egne tekster fra første dag efter kurset. Du får øvelser med egne cases, feedback på dine tjek og en praktisk tjekliste, du kan tilpasse til din arbejdsplads. Det kræver ingen forudgående journalistisk uddannelse, kun at du arbejder med tekst eller formidling.

Newsorena er en uafhængig kursusudbyder og ikke en avis eller en tv-station. Vi lover ikke ansættelse eller bestemte resultater, men en tydeligere og mere dokumenterbar måde at arbejde på.

Hvis dit spørgsmål er et andet end det her, kan du skrive til os via kontaktsiden. Vi svarer ud fra, hvad du faktisk arbejder med, og anbefaler det forløb, der passer til det.