Sådan forbereder du et interview, så samtalen bærer
En praktisk guide til at forberede, gennemføre og følge op på et interview, med konkrete øvelser du kan prøve af, før du sætter dig over for din kilde.
Start med formålet, ikke med spørgsmålene
De fleste begynder med at skrive spørgsmål ned. Jeg beder deltagerne på kurset gøre noget andet først: formulere i én sætning, hvad interviewet skal give dem, som de ikke allerede har. Er svaret en stemning, en forklaring, et citat eller en bekræftelse af et faktum? Det afgør hele resten af forberedelsen.
Når formålet står klart, bliver det lettere at vælge, hvad du ikke skal spørge om. Et interview på tyve minutter kan sjældent bære mere end tre eller fire emner. Resten hører hjemme i research, hvor du kan finde svarene i dokumenter, tidligere omtale eller hos andre kilder.
Skriv også ned, hvad du allerede ved, og hvad du bare går ud fra. Antagelserne er dem, der oftest viser sig at være forkerte, og det er netop dem, du skal have afklaret med den person, du sidder over for.
- Formulér formålet i én sætning
- Vælg højst tre eller fire emner
- Skil viden fra antagelser
Byg en køreplan, du tør afvige fra
En god køreplan er ikke en liste af spørgsmål, der skal læses op i rækkefølge. Den er en rækkefølge af emner med et åbningsspørgsmål til hvert og et par mulige uddybninger. Du skal kunne kigge på den i to sekunder og finde ind i samtalen igen, hvis den løber væk.
Placér det sværeste spørgsmål i anden halvdel, når der er skabt tillid, men ikke helt til sidst. Hvis kilden bliver utilpas, har du ellers ingen tid til at samle samtalen op igen. Til sidst kan du altid spørge, om der er noget, du burde have spurgt om.
Jeg anbefaler at læse køreplanen højt for dig selv dagen før. Når du hører spørgsmålene, opdager du, hvilke der er for lange, for ledende eller to spørgsmål i ét.
- Emner frem for færdige formuleringer
- Det svære spørgsmål i anden halvdel
- Læs planen højt, før du bruger den
Spørg åbent og lyt efter det, der ikke bliver sagt
Åbne spørgsmål begynder ofte med hvordan, hvorfor eller fortæl mig om. De giver kilden plads til at vælge, hvad der er vigtigt, og det afslører ofte mere end et præcist spørgsmål. Lukkede spørgsmål har deres plads, når du skal have et faktum bekræftet, men de skal være undtagelsen i starten.
Det sværeste at lære er at tie. Efter et svar kan du tælle til tre, før du siger noget. Mange uddyber af sig selv i den pause, og det er ofte den uddybning, der bliver interviewets bedste citat.
Lyt også efter undvigelser: et svar, der besvarer et andet spørgsmål, eller et ord, der bliver gentaget flere gange. Det er signaler om, at der er noget at følge op på, og det kræver, at du ikke kigger ned i dine noter hele tiden.
- Brug hvordan og hvorfor som åbning
- Tæl til tre efter et svar
- Notér undvigelser og gentagne ord
Opfølgning er der, hvor interviewet bliver godt
Opfølgningsspørgsmål kan ikke forberedes helt, men de kan trænes. Det enkleste er at tage et ord fra kildens sidste sætning og spørge ind til det: Du sagde, at det var uvant. Hvad mener du med det? Så viser du, at du lytter, og samtalen får retning.
Bed om eksempler, når svaret er generelt. Et svar som vi samarbejder godt siger ingenting, mens en beskrivelse af et møde sidste tirsdag kan bruges. Spørg også efter kilder til påstande, så du ved, hvad der skal tjekkes bagefter.
Hvis du er i tvivl om, hvad kilden mente, så spørg igen på en anden måde i stedet for at gætte. Det er bedre at virke lidt langsom i rummet end at citere forkert på skrift.
- Tag et ord fra svaret og spørg ind
- Bed om konkrete eksempler
- Spørg igen, hvis noget er uklart
Øv dig gennem rollespil og egne optagelser
På kurset øver deltagerne i par, hvor den ene spiller kilde ud fra en kort beskrivelse. Rollen kan være tavs, vag eller meget talende, og det er netop forskellene, der lærer dig noget. Rollespil føles akavet i starten, men det er billigt at fejle der.
Det vigtigste redskab er dog din egen optagelse. Lyt den igennem med et blankt papir og sæt streg, hver gang du afbryder, stiller to spørgsmål i ét eller fylder en pause. De fleste bliver overraskede over, hvor ofte det sker.
Prøv at transskribere bare fem minutter. Det viser dig, hvilke af dine spørgsmål der gav indhold, og hvilke der blot fik kilden til at nikke. Gentag øvelsen med et nyt interview, og sammenlign.
- Rollespil med forskellige kildetyper
- Streg afbrydelser og dobbeltspørgsmål
- Transskribér fem minutter og vurdér
Efter samtalen: ro, noter og kontrol
Brug de første ti minutter efter interviewet på at skrive, hvad der stod tilbage, mens det er friskt. Hvad var det vigtigste, hvad overraskede dig, og hvad skal du have bekræftet et andet sted? Notaterne er ofte mere værd end den lange optagelse.
Markér citater med tidspunkt, så du hurtigt kan finde dem igen. Skriv ned, hvad kilden udtrykkeligt sagde, og hvad du selv har tolket. Den skillelinje er afgørende, når du senere skal skrive teksten og vil være sikker på ikke at lægge ord i munden på nogen.
Send gerne en kort tak og et opfølgende spørgsmål, hvis noget manglede. Det holder døren åben, og det er en pæn måde at få rettet misforståelser, før noget bliver offentligt.
- Skriv noter inden for ti minutter
- Gem tidspunkt ved hvert citat
- Adskil det sagte fra din tolkning
Et godt interview afgøres sjældent af ét genialt spørgsmål. Det afgøres af, om du har afklaret formålet, bygget en køreplan, du tør forlade, lyttet efter det, der ikke bliver sagt, og fulgt op bagefter. Prøv at optage dit næste interview og lyt det igennem med blyant i hånden. Du vil høre mønstre, som ingen kan fortælle dig, og de er det bedste udgangspunkt for at blive bedre.
Jesper Lindholm
Underviser i interview og skrivningJesper har fokus på samtalen og sproget og guider deltagerne gennem skriveøvelser og tekstredigering.